This store requires javascript to be enabled for some features to work correctly.

Huber Riesling Terrassen 2022 Organic

Tilbuds pris

Normale priser 169,95 kr
( / )

Huber Riesling Terrassen 2022

Økologisk østrigsk Riesling fra øverste hylde og en sand forårsbebuder med krystalklar friskhed og aromatisk fylde i form af jasmin, grapefrugt og hvid fersken. Niveauet er tårnhøjt årgang efter årgang og den nye 2022-årgang høster nogle af sine højeste ratings nogensinde!

Huber råder over top-druer fra et perfekt terroir med stejle kalkholdige marker (terrasser), der ligger langs Traisenfloden. Hubers Riesling er noget af det bedste Riesling du kan få til prisen – topanmeldt og i en hovedrystende god kvalitet.

Vinen er krystalklar og citrusgrøn. Duften er en hårrejsende Riesling-bouquet af jasmin, sprøde grønne æbler, saltet grapefrugt og lime, der også giver plads til subtile strejf af hvid fersken og mineralsk petroleum. Vinen er tør med en rislende frisk og balanceret frugt, der klinger af i en sitrende mineralsk finish! Lige til at få forårsfornemmelser af! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret. 

Anmeldelser af Huber Riesling Terrassen 2022

94/100 Mad & Monopolet
"Det her er fremragende Riesling, og prisen er meget fair. Jeg smagte den første gang i en tidligere årgang i en blindsmagning, hvor jeg ganske vist gættede på Riesling, men ikke fra Østrig og slet ikke til denne pris - det var langt over. I næsen har den duft af citrus, fersken, nektarin, blodappelsin og et hint af abrikos. I munden er den frisk, let krydret og har en flot styre samt delikat frugtsødme, der skaber en fuldendt Riesling. pr. stk. 169,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. pr. stk. 82,95"

92/100 Flaskehalsen
"Vinhuset Huber i Niederösterreich formår at holde et rigtig højt niveau på stort set alle de druesorter, der bliver dyrket på husets marker. Her er det Riesling-druen, der præsenteres i en frisk og tør variant, der både efterlader indtryk af høj syre og en meget fornuftig dybde i frugten. Dejlig Riesling, der rammer de fleste, der gerne vil have godt med syre og friskhed i deres hvidvin. Normalpris kr. 169,95 – Set til kr. 82,95"

90/100 Houlberg
"
I næsen er der faktisk denne gang mer' eksotisk frugt end i 2021'eren. Der er fersken, ananas, kvæde, abrikos, æbler, grape og lidt grøn peber samt kiwi. Men så kommer fortsat  lidt parfumerede gule blomster og  salte mineraler. Smagen er meget levende med et smørret og lidt olieret smil, godt med syltede citroner, lemon og grape. Den lille fedme suppleres af salte mineraler, lidt peber og vinen har en tæt struktur, masser af smag, dybde og alligevel bondsk syre og svag sødme. 90 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 169,95 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker."

Nyd vinen som en skønt hyggeglas på terrassen eller servér den til salater, fisk og skaldyr, sushi, lyst kød og mildt krydrede asiatiske retter. Nydes lettere afkølet ved 10-12°C.


Huber
Riesling Terrassen 2022 er produceret på 100% Riesling. Druerne til vinen er høstet fra Traisental-regionen, hvor vinmarkerne er særligt kalkholdige. Druerne koldmacererer 4 timer i mosten for ekstra udtræk af aroma, inden skånsom ”pneumatisk” presning. Derefter gærer mosten frugtbevarende på en temperaturstyret ståltank, så man får en frisk og autentisk gengivelse af Riesling-druens kendetegn og dens terroir.

Om producenten

På få år har den unge og ambitiøse Markus Huber forvandlet sin families 5 ha med traditionel Heuriger-udskænkning til en internationalt anerkendt topproducent med 70% eksport fra mere end 50 ha.

Fokus er bevaret på Grüner Veltliner, Riesling og Zweigelt, men kvalitetsbevidstheden fra mark til vineri er skærpet så ekstremt, at ”vidunderbarnet” Markus Huber i 2015 kunne lade sig hylde som ”Falstaff Winemaker of the Year”.

Hubers vine hyldes verden over som sortstypiske og glasklare med elegant mineralsk syre.

Klik her for at få besked på mail når Huber Riesling Terrassen 2022 Organic kommer på lager igen

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.